Dommere

Dommerpanelet:

Operasanger Elsebeth Dreisig
Skuespiller og sanger Søren Launbjerg
Professor og pianist Erik Kaltoft (overdommer)
Operasanger Jens Krogsgaard

Øvrige medvirkende:
Pianist Ulrich Stærk

Erik Kaltoft har fået sin pianistiske og musikalske uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium og har perspektiveret den i Frankrig hos Yvonne Lefébure. Hans musikalske profil er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau – både som solist, kammermusiker og akkompagnatør. Interesseområderne Ny musik, Kammermusik og Vokalmusik har altid haft afgørende indflydelse på repertoiret, ligesom disse interesser har ført til mange forskellige indsatser i musiklivet. Kunstnerisk leder af Århus Sinfonietta og dommer i Danmarks Radios kammermusikkonkurrence.

Erik Kaltoft har medvirket ved uropførelsen af mere end 200 værker – hovedsagelig danske, og sammen med en lang række cd-indspilninger med overvejende ny musik, heriblandt en række cd’er med klavermusik af bl.a. Per Nørgård, Gunnar Berg og Bent Lorentzen, dokumenterer disse udfoldelser en påtrængende interesse for Ny-tid og Nu-tid.

Efter en lang årrække som docent ved Det Jyske Musikkonservatorium var Erik Kaltoft i perioden 2005-2010 ansat som professor ved Det Fynske Musikkonservatorium i Odense.


 

 

 

Elsebeth Dreisig Elsebeth Dreisig er uddannet ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra hun tog diplomeksamen i 1994. Arbejder som freelance opera- , operette- og musicalsanger i hele landet samt udlandet. Har i mange år haft tilknytning til Den Jyske Opera, hvor hun har høstet flotte anmeldelser for, blandt mange andre, G. Puccinis opera ”Butterfly” og August Ennas opera ”Kleopatra”. Elsebeth holder meget af at synge intimkoncerter, gerne i egne stuer men også meget gerne i andres private hjem. Er efteruddannet som sang- og stemmelærer. Ansat som fastansat sanglærer, og har ansvar for Sangfaggruppen, på Det Jyske Musikkonservatorium. Elsebeth har modtaget mange legater i sin karriere, blandt flere andre: Minister Erna Hamiltons studie/rejselegat og Louis Halberstadts hæderspris.


             

 

 

Jens Krogsgaard tilhører en af de mange, der i sin gymnasietid på Ikast-Brande Gymnasium for alvor fandt interesse for sangen. Han debuterede på Den Kongelige Opera i København i 2002 som kaptajn Vere i Billy Budd med stor succes. Hans skildring af kaptajn Vere blev valgt som "Årets opera præstation" af læserne af det danske opera magasin Ascolta, og det har også vundet ham en nominering i kategorien Årets Sanger på Årets Reumert 2003. Han har en kandidatgrad i Sangundervisning fra Det Kgl. danske Musikkonservatorium (2008). Fra 2008 til 2013 var han medlem af Aarhus Kunstråd..

 

 

Søren Launbjerger skuespiller og sanger. Søren Launbjerg har medvirket i en lang række af de betydeligste musicals, der har været opført i de senere år. Bl.a. Miss Saigon, Rent, Atlantis, Les Miserables, Hair, Sommer i Tyrol og mange andre. Rektor for Den Internationale Højskole i Helsingør. Søren havde en pause som dommer i Unge Sangere sidste år, da han medvirkede i forestillingen The Black Rider på Betty Nansen Teatret. I år er han med i I love Musicals 2, sammen med bl.a. Mikkel Rønnow, men Søren er heldigvis også tilbage som dommer hos os.

.

 

 

 

Ulrich Stærk:

 Som én af DK´s mest alsidige koncertpianister har Ulrich Stærk formået at sætte sit navn på det musikalske landkort, ikke bare herhjemme, men også internationalt. Han har bl.a. optrådt som solist i metropoler som Tokyo, New York (Carnegie Hall), Paris, Berlin og Rom, udgivet et stort antal prisbelønnede CD´er og er en af de mest spillede danske solister i DR´s klassiske kanal P2. Blandt andet var han udvalgt til at være Ugens Album i juni 2015.

Ulrich Stærk har desuden været solist adskillige gange med flere symfoniorkestre i bl.a. Tyskland og Skandinavien - senest for nyligt i Chopins klaverkoncert nr. 2 med Ålborg Symfoniorkester i anledning af 200-året for Chopins fødsel.

Ulrich Stærk har desuden specialiseret sig i at coache sangere fra det meste af verden og afholder jævnligt Masterclasses i ind- og udland. Derudover underviser han bl.a. på Opera-Akademiet ved Operaen i København samt ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Han har modtaget en række priser og udnævnelser, herunder Kritikerprisen i DK samt betegnelsen "The Model Accompanist" i Verdens førende klassiske Musiktidsskrift Grammophone.

Seneste nyt

  1. 08-11-2023 14:29:50 | Nyhed
    Så er vi klar til meldingen for 2024
    Tjek ind på tilmeldingssiden og læs, hvordan du tilmelder dig Unge Sangere 2024. Vi...
    Læs mere
  2. 11-10-2022 15:08:19 | Nyhed
    UNGE SANGERE 2023
    Så er vi klar til at modtage tilmeldinger til sangerstævnet i 2023 - 1.-4. april. Se...
    Læs mere
  3. 12-10-2021 11:18:44 | Nyhed
    Vedrørende tilmelding til Unge Sangere 2022
    Vi har konstateret IT-problemer med jeres eventuelle tilmeldinger til Unge Sangere-stævnet...
    Læs mere
  4. 18-08-2021 15:00:29 | Nyhed
    SÅ ER VI KLAR TIL UNGE SANGERE I 2022
    Efter to år med aflysninger pga corona, er vi så klar til at gennemføre det 25...
    Læs mere
  5. 29-01-2021 12:08:24 | Nyhed
    2021 UDSKYDES
    Unge Sangere udskydes - vælg en gang   Jubilæumsstævnet i 2020 blev...
    Læs mere
  6. 24-08-2020 20:30:55 | Nyhed
    Så er vi klar til Unge Sangere i 2021
    De hele blev aflyst i 2020 - på grund af Corona. Nu er vi klar til Unge Sangere i 2021 -...
    Læs mere
  7. 12-03-2020 18:14:04 | Nyhed
    Unge Sangere 2020 udskyder og aflyser
    Uansvarligt at gennemføre talentkonkurrence i den nuværende situation Unge Sangere...
    Læs mere
  8. 29-09-2019 17:33:19 | Nyhed
    Så er vi klar med tilmelding til 2020-stævnet
    Vi er nu klar til at modtage tilmeldinger til jubilæumsstævnet i 2020. Gå ind...
    Læs mere
  9. 20-04-2019 21:42:09 | Nyhed
    Så ruller videoer ind på hjemmesiden
    Så er der videoer fra både semifinale og finale. Der kommer flere i løbet af...
    Læs mere
  10. 17-04-2019 07:18:54 | Nyhed
    Her er alle priserne i den 24. udgave af Unge Sangere
    Den 24. udgave af talentkonkurrence satte flot punktum for fire dages stævne med en...
    Læs mere
Facebook

Mød og følg os på Facebook.
- bliv medlem af unge sangere

Gå til Facebook..