Unge Sangere still going strong

 

17. udgave af Unge Sangere med fokus på musical og klassisk sang er klar til den kommende påske

 

 

Den forestående påske er ikke kun ensbetydende med spirende forår.

Det er også ensbetydende med grøde i sangen og spirende talenter, når den lokale Unge Sangere-komite afvikler sin årlige talentkonkurrence i Ikast.

Det sker i dagene 31. marts til 3. april , hvor sangerbyen Ikast omdannes til et mekka for unge sang-talenter indenfor musical og klassisk sang.

Her er hverken X-Factor dommerkaos er Voice-turbulens - Unge Sangere kører efter det samme koncept, som for 17 år siden da konkurrence så dagens lys i Ikast - og det har holdt ved siden:

- at give de unge en mulighed for at afprøve deres kunnen ved medvirken i konkurrence, koncerter og undervisning

- at give unge sangere mulighed for at udvide deres sanglige og musikalske forståelse i et samspil med hinanden og med de professionelle musikere og pædagoger, som medvirker

- at skabe et kreativt forum, hvor der er mulighed for oplevelser og udviklende samvær i de knapt fire dage stævnet varer.

 

Talenter i 17-22 års alderen

 

Tilmeldingen til årets talentkonkurrence er ved at være slut. Et sted mellem 35 og 40 dygtige unge er i gang med forberedelserne til årets stævne, der afvikles i Bakkehuset i Ikast og Ikast Brande Musikskole.

Unge Sangere henvender sig til potentielle sangtalenter i alderen 17-22 år, der ikke er under uddannelse, men som tror så meget på deres talent, at de er villige til at stille op i konkurrence med ligesindede og møde op foran et dommerpanel bestående af nogle af landets dygtigste eksperter på området.

Unge Sangere har slået sit navn fast som en talentkonkurrence, hvor det sociale samvær er i højsædet, og hvor det at skabe et kreativt forum for sangtalenter er ligeså vigtigt som at kåre vinderne i konkurrencen.

 Professionel karriere

 Gennem nu snart 17 år har talentkonkurrencen derfor fået et omdømme, der gør at flere og flere søger til Ikast for at blive "testet". Erfaringen har vist, at mange af de unge sangere, som har medvirket i Unge Sangere, ender på landets konservatorier eller musicaluddannelsen i Fredericia og videre derfra i professionelle sangerjobs.

 Birch, Guillaume, Kaltoft, Launbjerg og Stærk

 Unge Sangere 2012 får igen et dommerpanel med fhv. professor i sang, Peer Birch, operasanger Edith Guillaume, professor og pianist Erik Kaltoft samt sanger og skuespiller Søren Launbjerg som dommerpanel, og ikke mindst Ulrich Stærk som stævnets faste pianist, akkompagnatør og solist.

Blandt de professionelle kræfter som bl.a. undervisere og coaches medvirker endvidere operachef på Den Fynske Opera, Jesper Buhl, pianist og musicalproducent Mikkel Rønnow, korleder Morten Kold, tidl. rektor på musicalakademiet og direktør på Fredericia Teater, Søren Møller, samt pianist Hanne Buhl Bramsen.

Man kan også en tidligere Unge Sangere-medvirkende, og finalist, Denise Bech, der vandt US i 2004 og siden har skabt sig en professionel karriere.

Deltagerne møder med fire indstuderede sange, men ud over dem bliver der rig lejlighed til at synge i det store Unge Sangere-kor, der er en væsentlig del af stævnet.

Ud over at synge for dommerne og være med i koret er der fælles oplevelser med opera- og musicalsangere, som skal være med til at åbne øjnene for hvad sangen kan føre til.

Holdet bag Unge Sangere er fortsat lokale folk, Hanna og Aage Christiansen, projektleder Inge-Lise Vestergaard-Poulsen, Niels-Ole Vestergaard-Poulsen, Kirsten Christiansen, Anne-Kirstine Thuen samt Steen Hebsgaard.

For publikum vil der ud over åbningskoncerten den 31. marts være adgang til at se semifinalen mandag den 2. april, og ikke mindst den store finale- og gallakoncert i Fonnesbæk Kirke tirsdag den 3. april.

Seneste nyt

  1. 08-11-2023 14:29:50 | Nyhed
    Så er vi klar til meldingen for 2024
    Tjek ind på tilmeldingssiden og læs, hvordan du tilmelder dig Unge Sangere 2024. Vi...
    Læs mere
  2. 11-10-2022 15:08:19 | Nyhed
    UNGE SANGERE 2023
    Så er vi klar til at modtage tilmeldinger til sangerstævnet i 2023 - 1.-4. april. Se...
    Læs mere
  3. 12-10-2021 11:18:44 | Nyhed
    Vedrørende tilmelding til Unge Sangere 2022
    Vi har konstateret IT-problemer med jeres eventuelle tilmeldinger til Unge Sangere-stævnet...
    Læs mere
  4. 18-08-2021 15:00:29 | Nyhed
    SÅ ER VI KLAR TIL UNGE SANGERE I 2022
    Efter to år med aflysninger pga corona, er vi så klar til at gennemføre det 25...
    Læs mere
  5. 29-01-2021 12:08:24 | Nyhed
    2021 UDSKYDES
    Unge Sangere udskydes - vælg en gang   Jubilæumsstævnet i 2020 blev...
    Læs mere
  6. 24-08-2020 20:30:55 | Nyhed
    Så er vi klar til Unge Sangere i 2021
    De hele blev aflyst i 2020 - på grund af Corona. Nu er vi klar til Unge Sangere i 2021 -...
    Læs mere
  7. 12-03-2020 18:14:04 | Nyhed
    Unge Sangere 2020 udskyder og aflyser
    Uansvarligt at gennemføre talentkonkurrence i den nuværende situation Unge Sangere...
    Læs mere
  8. 29-09-2019 17:33:19 | Nyhed
    Så er vi klar med tilmelding til 2020-stævnet
    Vi er nu klar til at modtage tilmeldinger til jubilæumsstævnet i 2020. Gå ind...
    Læs mere
  9. 20-04-2019 21:42:09 | Nyhed
    Så ruller videoer ind på hjemmesiden
    Så er der videoer fra både semifinale og finale. Der kommer flere i løbet af...
    Læs mere
  10. 17-04-2019 07:18:54 | Nyhed
    Her er alle priserne i den 24. udgave af Unge Sangere
    Den 24. udgave af talentkonkurrence satte flot punktum for fire dages stævne med en...
    Læs mere