Unge Sangere en kilde til inspiration

Det siger 19-årige Emir Sircic fra Ikast, der er med i semifinalen ved årets 17. udgave af Unge Sangere

Tekst og foto: Steen Hebsgaard

Bakkehuset og Musikskolenes lokaler har weekenden igennem genlydt af musical- og operatoner.
Den 17. udgave af talentkonkurrencen Unge Sangere er i fuld gang, og i eftermiddag kan publikum så høre de 12 af de i alt 30 medvirkende sangtalenter. De skal nemlig synge i semifinalen.
En af dem er 19-årige Emir Sircic fra Ikast, der dermed også får en chance for synge sig til den store finalekoncert i Fonnesbæk Kirke tirsdag aften.
Emir, der blev færdig med gymnasiet sidste år og pt. arbejder som lærervikar på Østre Skole, var med i Unge Sangere for to år siden, og fik lyst til at være med igen i år.
- Det er et fantastisk forum for inspiration. Det er jo musik, jeg gerne vil arbejde med og studere, og her er Unge Sangere et kilde til inspiration. Man lærer utrolig meget om sig selv, både ved at være sammen med de andre deltagere og ved få snakket med de professionelle kræfter, siger Emir Sircic, der til foresyngningen for dommerne bl.a. sang "If I were a rich man", som han også sang ved dimissionsfesten på gymnasiet sidste år.
- Jeg havde helt ærligt ikke regnet med at komme videre. Men det er da fedt, at det gik så godt, siger Emir, som arbejder på at komme på universitetet og studere musik.
En anden lokal sanger, Rikke Søndergaard, Thyregod/Brande, er også med i semifinalen, og hun er et kendt ansigt fra talentkonkurrencen, idet hun sang i finalen sidste år.
Så på hende hviler der et stort pres.
Daniel Tobijanski fra Pårup er kun 17 år, kommer fra Polen og har boet i Danmark i fem år. Han blev kendt fra gymnasiets opsætning af Skatteøen, og har taget chancen ved at være med i Unge Sangere. Han kom dog ikke videre.
- Det gør absolut ingenting. Jeg er ikke med for at vinde, men for at lære noget, og det gør man ved Unge Sangere, siger Daniel, som bl.a. sang en polsk drikkevise for dommeren,
Charmerende - men åbenbart ikke nok.
De 30 deltagere ankom lørdag og gik i gang med korarbejdet, som er en væsenligt del af projektet,
Søndag skulle der så synges foran dommerpanelet. Men allerede lørdag aften var der traditionen tro åbningskoncert - dennegang med en tidligere vinder af Unge Sangere, Dénise Beck, som med Ulrich Stærk ved flygelet leverede en pragtpræstation og viste, at hun har stjernepotentiale i sig.
Selv musicalsangerne blandt deltagerne lappede denne sublime og charmerende sopran i sig.
Søndag aften var det så to professionelle musicalperformere, der gav koncert for de unge.
Det var Fredrik Widstrand og Sandra Elsfort, der begge medvirker i Chess, der netop har haft premiere i Århus. Akkompagneret af kapelmester Mikkel Rønnow gav de også de unge et par timers stjernestunder fra musicalens verden.
I dag skal der så øves videre med koret, og de 12 semifinalister skal have styr på nerverne og sangstemmen til semifinalen, hvor der udvælges et antal sangere til morgendagens finalekoncert.

Seneste nyt

  1. 08-11-2023 14:29:50 | Nyhed
    Så er vi klar til meldingen for 2024
    Tjek ind på tilmeldingssiden og læs, hvordan du tilmelder dig Unge Sangere 2024. Vi...
    Læs mere
  2. 11-10-2022 15:08:19 | Nyhed
    UNGE SANGERE 2023
    Så er vi klar til at modtage tilmeldinger til sangerstævnet i 2023 - 1.-4. april. Se...
    Læs mere
  3. 12-10-2021 11:18:44 | Nyhed
    Vedrørende tilmelding til Unge Sangere 2022
    Vi har konstateret IT-problemer med jeres eventuelle tilmeldinger til Unge Sangere-stævnet...
    Læs mere
  4. 18-08-2021 15:00:29 | Nyhed
    SÅ ER VI KLAR TIL UNGE SANGERE I 2022
    Efter to år med aflysninger pga corona, er vi så klar til at gennemføre det 25...
    Læs mere
  5. 29-01-2021 12:08:24 | Nyhed
    2021 UDSKYDES
    Unge Sangere udskydes - vælg en gang   Jubilæumsstævnet i 2020 blev...
    Læs mere
  6. 24-08-2020 20:30:55 | Nyhed
    Så er vi klar til Unge Sangere i 2021
    De hele blev aflyst i 2020 - på grund af Corona. Nu er vi klar til Unge Sangere i 2021 -...
    Læs mere
  7. 12-03-2020 18:14:04 | Nyhed
    Unge Sangere 2020 udskyder og aflyser
    Uansvarligt at gennemføre talentkonkurrence i den nuværende situation Unge Sangere...
    Læs mere
  8. 29-09-2019 17:33:19 | Nyhed
    Så er vi klar med tilmelding til 2020-stævnet
    Vi er nu klar til at modtage tilmeldinger til jubilæumsstævnet i 2020. Gå ind...
    Læs mere
  9. 20-04-2019 21:42:09 | Nyhed
    Så ruller videoer ind på hjemmesiden
    Så er der videoer fra både semifinale og finale. Der kommer flere i løbet af...
    Læs mere
  10. 17-04-2019 07:18:54 | Nyhed
    Her er alle priserne i den 24. udgave af Unge Sangere
    Den 24. udgave af talentkonkurrence satte flot punktum for fire dages stævne med en...
    Læs mere